Thisted Forsikring 1

Thisted Forsikring blev etableret i 1853 og er et selvstændigt, lokalt forankret og gensidigt forsikringsselskab, der ejes af kunderne. Det betyder, at vi ikke skal arbejde for at skabe udbytte til aktionærer, men udelukkende varetage kundernes interesser.

Thisted Forsikring driver sine aktiviteter fra hovedkontoret i Thisted, men har også kontorer i Aalborg og Herning og vi tegner forsikringer til private, til landbrug samt til mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder med særligt fokus på det nord/midt og vestlige område af Jylland. Uanset om du er privatkunde, landbrugs- eller erhvervskunde skal det være attraktivt at være kunde i Thisted Forsikring.

Vores mål er, at tiltrække lønsomme kunder ved at tilbyde et tidssvarende produktsortiment, som opfylder kundernes behov, og som samtidig sikrer størst mulig harmoni mellem pris og risiko. Thisted Forsikring er et traditionsrigt forsikringsselskab, og vi holder stædigt fast i vores solide lokale værdier, som vi arbejder målrettet ud fra. Samtidig har vi formået, at følge med udviklingen og beskæftiger i dag knap 100 dygtige og veluddannede medarbejdere.

Vi tror på, at der er en stærk forbindelse mellem kundetilfredshed, kundefastholdelse og den service, kunden oplever gennem kontakten med os. Derfor har vi konstant fokus på, hvor tilfredse vores kunder er med at have os som forsikringsselskab.

Vi arbejder løbende for yderligere at udvikle og forbedre vores kundeservice - vores mål er at blive selskabet med markedets bedste kundeservice. Kunderne skal opleve at de i Thisted Forsikring får mere, end de forventer. Du vil opleve, at Thisted Forsikring altid sætter kunderne i centrum i det vi kalder "sandhedens time", før, under og efter en skade.
Det er i sandhedens time, du ser den sande værdi af dit forsikringsselskab.