60er weekend

15. - 16. juni 2018

Vi snuser lidt til 60erne i denne weekend med Cabaret Sommer 2018 fredag og 60er-musik, dans, besøg af Landbo Thy med Karolines Køkken - og sidst men ikke mindst skønne veteranbiler fra perioden om lørdagen.

Fredag 15. juni

Cabaret

Allerede fredag kan man nyde tonerne af 60ernes sange, når en masse skønne, lokale amatørskuespillere har del-premiere på Cabaret Sommer 2018 på scenevognen på Store Torv. De står klar med sange fra perioden i regi af kulturforeningen Sjørring Sø. Vi stiller naturligvis borde og bænke op på torvet. 

Cabaret Sommer 2018 opføres i alt 3 gange i løbet af eftermiddagen. De går på scenevognen første gang kl. 15.30 og herefter igen kl. 16 og kl. 16.30.

Lørdag 16. juni

The Reminders

Kl. 10.30 fortsætter 60er-stemningen med det originale og autentiske band The Reminders, der står klar på scenevognen og spiller i 3 sæt indtil kl. 13.30. 

Kom og Dans

De glade dansere fra Kom og Dans, Thisted kommer også på torvet - hvis vejret vil det - og danser swing og rock´n roll til musikken. Alle er naturligvis velkommen til at danse med. 

Karolines Køkken

På torvet får vi også besøg af Landbo Thy, som har smagsprøver med fra Karolines Køkken. Karolines Køkken er også et 60er-fænomen oprettet af daværende De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation som et kompetencecenter for udvikling af madopskrifter, som rigtig mange af os selvfølgelig kender og er vokset op sammen med! 

Veteranbiler

Som prikken over det hele får vi besøg af 30 forskellige veteranbil-modeller fra 60er-perioden også. De ankommer ca. kl. 10.00 og vil være udstillet rundt i byens gader og torve til kl. 14.

Bytoget Tilde Tut kører naturligvis også denne lørdag. Turen koster kun 10 kr.

Thisted Lilleby

Billedet her over er fra Thisted Lilleby, som arbejder med opbygningen af en model af Thisted midtby, som den så ud i sin tid med udgangspunkt i 50erne - og giver også et flot billede af hvordan byen fortsat så ud i 60erne. Thisted Lilleby har også åbent for besøg lørdag d. 16. juni kl. 10-14. Indgang koster 20 kr. pr. person og går til det videre arbejde med opbygningen. 

Der sker mere

Der sker meget mere i Thisted