Mine bifamilier er udstationeret på flere lokaliteter, som varierer med hensyn til klima, jordbund og flora. Sandede jorde og klitlandskaber i Nationalpark Thy (den vestlige del af Thy) ved Lyngby og Stenbjerg,  på Vangsaa Hede og i Hanstholmreservatet med vegetation af dværgpil, mosebølle, klokkelyng og hedelyng giver helt unikke honningtyper.

Thys nordlige del ved Tømmerby Kær med sine lavtliggende græsningsarealer afvekslende med klitområder med bjergfyr og lyng giver særligt krydrede honningtyper. Det gælder både den lyse forårshonning fra maj og de senere mørke honninger, som har deres oprindelse i træk på honningdug, klokkelyng og hedelyng.

Thys østlige del har morænebakker i et terræn, som skråner ned mod Limfjorden. Flere steder er kalken tæt ved overfladen. Trækket på vinterraps sætter ind først i maj og fortsætter derefter på mælkebøtte, frugttræer, ahorn, røn og hvidtjørn. Resultatet er en den milde faste og smørbare hvide forårshonning.
Fra sidst i juni til sidst i juli trækker bierne på hvidkløveren, som giver en mild aromatisk lys gul fast og smørbar honning.