På Møllevej har der ligget en slagterforretning, så længe de fleste kan huske, altid med høj kvalitet, hjemmelavede varer og altid med en god stemning - og sådan er det stadig væk. Vi laver alle vores varer selv - pålæg, færdigretter, salater og røgvarer, af gode råvarer, kun dansk kød og et minimum af tilsætningsstoffer. Vi modner selv vores kød på krog i kølerummet, og skærer det først ud, når vi synes det er godt nok til dig. Vi prøver at holde fast i de gamle traditioner, med hjælp fra moderne maskiner, men stadig kan vi se os selv i øjnene som håndværkere. Vi syntes faktisk I har fortjent det.
Vi tilbyder et stort udvalg af køkkenklare retter, nemme frokostretter, spændende salater, pølser fra eget pølsemageri samt et bredt udvalg af kødprodukter som kan tilfredsstille enhver sjæl.