Mobilfisk henter friske fisk i Hanstholm samt røgvarer og delikatesser, direkte fra Det Gamle Røgeri hver morgen.
Selve bilen er specialbygget til fiskesalg med ægte køl i både disk og lagerrum. Selve kassen er nedbygget over hjulene, så kunderne meget bedre kan se de lækre varer. Herudover findes der rindende koldt og varmt vand i bilen, ligesom der er opsamlingstank til spildevand.
Bilen dufter udelukkende af den friske fisk, de friskrøgede fisk og de varme deller, og i bilens lange disk finder du et pænt udvalg af gode varer med hovedvægten på fersk og røget fisk.